Feels Like Home

Bad

Gæstetoilet upgrade

Forvandling af et lille gæstetoilet, hvor døren vendte forkert og stilen bare var en helt anden end beboerne ønskede sig! Rummet er simpelthen blevet større med nogle kreative greb:
Døren er vendt udad, så man ikke bruger alt gulvarealet på at åbne en dør, og da den tilstødende entre heldigvis var stor nok, kunne det let lade sig gøre.
Der er et hulrum i væggen imellem toilettet og naborummet, og det er her udnyttet til at skære et stort hul, som nu fungerer som indskudt bord med håndvask og hylde. Igen en god måde at få mere plads på små m2. På modsatte væg, hvor der før var håndvask, er der nu installeret vaskemaskine og tumbler med en bordplade over.
Bordpladerne er krydsfinerplader med pålimet Forbo linoleum fra Din Tæppekæde. Farven på linoleumen hedder Pewter. Væg-, loft- og gulvfarve er Jotun Lady Sheer Grey #12077.
Armatur er fra Vola, håndvask fra Duravit og toilet fra Ifö.

Skriv til mig her,  hvis du gerne vil optimere pladsen i et lille rum.

Se det i 3D først

Det kan være rigtigt svært at visualisere et rum med en ny indretning. Det er svært at forholde sig til størrelsesforhold på møbler, gangbaner og til selve oplevelsen af rummet. Og med et badeværelse, som er husets nok dyreste rum at gå i gang med, så giver det rigtig god mening at få det hele tegnet op i 3D, inden de dyre beslutninger skal tages.
Her er et superlækkert badeværelse, der har været lidt tid undervejs, fordi netop flere muligheder er blevet testet og illustreret. Skal fliserne på gulv og vægge have samme farve? Skal de have samme tekstur eller er det lækkert, at de er forskellige? Hvor stort kan møblet være, så der bliver plads til det hele, og hvad med lyset? Resultatet her er blevet virkelig skønt, og rummet er blevet en daglig forkælelse at opholde sig i 🙂

Skriv til mig her,  hvis du har brug for at se dit rum tegnet i 3D, så du se forskellige indretningsideer testet af, inden du kaster dig ud i det.

Mikrobad forvandles

 

Her er et rigtigt gammeldags københavnerbadeværelse med utallige skæve vinkler og kroge, fra dengang i 80´erne med marmorfliser og brun/gul linoleum. Rummets størrelse og alle vinklerne kunne vi ikke gøre noget ved, men det er muligt at ændre temmelig radikalt på et rum alligevel...

Se hvor lækkert det blev, da vinduet blev fritlagt, funktionerne vendt om, og de hvide fliser indtog rummet. Brusearmatur er fra svenske Primy model Pleasure, og håndvask armatur er fra Vola. Håndvasken er fra Dansk Interiør Design og er lavet specielt til dette badeværelse. Gulvflisen er fra Made a Mano.

Har du også brug for hjælp til at se muligheder, hvor du selv har givet op? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Total make-over af lejlighed

En klassisk Østerbro lejlighed trængte til en ny rumfordeling for at min kunde kunne få sine ønsker om køkken-alrum, masser af skabsplads og et godt værelse til hende og sønnen opfyldt. Der er flyttet og nedlagt vægge, lavet større døråbning, bygget skabe ind i væggen i gangen, lavet nyt køkken og bad. Og det lykkedes at få plads til en hyggelig kaffe-bænk i køkkenet ved lyset fra altanen, samtidig med at der også er en god plads til gæster i stuen med et bord, der kan forlænges. Soveværelset blev stort og rummeligt med 3,5 m skabe og hotelstemning, og værelset blev udvidet, så der er plads til en 1,5 mands-seng, skrivebord og tv. Men den bedste manøvre er næsten af "æde" lidt af soveværelset og montere skabe i væggen mod gangen. Det fylder ikke i gangen, og det giver utroligt meget opbevaringsplads. Når man kommer fra et hus med loft og kælder og skal nedskallere er det bare med at se muligheder i alle hjørner.

Art deco på badeværelset

Her er et forslag til et nyt badeværelse med Art Deco elementer i farvevalg, spejl, fliser og lamper. Kunden ønskede et badeværelse i tråd med resten af huset, hvor der er leget med mange sjove detaljer lånt fra Art Deco perioden. Skøn og inspirerende opgave at få lov at finde anderledes gulvbelægning, farver og accesories.

 

Klassisk badeværelse version 2.0

Man kan renovere et badeværelse i en klassisk københavner-lejlighed på mange måder. Måske holde sig tæt på originalstilen og lave et badeværelse med klassiske fliser, armatur og indretning bare i en ny og lækker version Man kan også lave et hypermoderne bad som kontrast og for eksempel bruge bademøbler fra Montana i knaldgul eller rød og et vokset betongulv. Eller man kan lave en mellemting. Her er et eksempel på et ideforslag til et lille bad, som skulle opgrades fra krakeleret terrassogulv, badekar, ikke nok opbevaring, intet toilet og en kringlet rørføring til lækkert lille velværerum. Stilen er klassisk med et twist i form af en marokkansk gulvflise, væggen over flisekanten er dybblå (jeg vil beholde stilen med de klassiske hvide 15x15 fliser, men skifte dem ud med en nye) og bordplade og hylder i røget eg.

Badet er færdigt!

Så blev badeværelset klar! Jeg er vild med den gamle laboratorievask og det lille skab, som min veninde fiskede op af en container til mig. De fritliggende vandrør er også en fin detalje. Men det vigtigste er, at rummet fungerer supergodt sin lille størrelse til trods.

Industrielt bad på vej

Verdens mindste badeværelse - eller tæt på! Det kommer alligevel til at indeholde bad, toilet, håndvask, stort spejl og skab til dims og dut. Håndklæder bliver der også plads til - bare vent og se...