Feels Like Home

Private kunder

Se eksempler på indretningsprojekter i private hjem, opdatering af stilen i stuen, oprydning og organisering i entreen og på børneværelset og en masse flotte nye køkkener og badeværelser.

Total make-over af lejlighed

En klassisk Østerbro lejlighed trængte til en ny rumfordeling for at min kunde kunne få sine ønsker om køkken-alrum, masser af skabsplads og et godt værelse til hende og sønnen opfyldt. Der er flyttet og nedlagt vægge, lavet større døråbning, bygget skabe ind i væggen i gangen, lavet nyt køkken og bad. Og det lykkedes at få plads til en hyggelig kaffe-bænk i køkkenet ved lyset fra altanen, samtidig med at der også er en god plads til gæster i stuen med et bord, der kan forlænges. Soveværelset blev stort og rummeligt med 3,5 m skabe og hotelstemning, og værelset blev udvidet, så der er plads til en 1,5 mands-seng, skrivebord og tv. Men den bedste manøvre er næsten af "æde" lidt af soveværelset og montere skabe i væggen mod gangen. Det fylder ikke i gangen, og det giver utroligt meget opbevaringsplads. Når man kommer fra et hus med loft og kælder og skal nedskallere er det bare med at se muligheder i alle hjørner.

Prisen for at indrette et badeværelse

For et badeværelse ligger prisen på at lave en indretningsplan, 3D tegninger, en mappe med billeder, inspiration og links til forhandlere typisk på 6000-8000,-kr incl. moms

Få dog altid et specifikt tilbud på din indretningsudfordring her

Køkken med over 4 meter til loftet!

I den skønneste 2 plans-lejlighed i Lyngby, har en kunde fået tegnet et superlækkert køkken med en lang bordplade og skabsvæg helt op i 2meter og 88cm! Med en loftshøjde på lige over 4 meter på det højeste sted, er det oplagt at tage dimensionerne med i indretningen.

De øverste skabe i skabsvæggen kommer til at fungere som et nemt tilgængeligt "loftrum"- geniale til vaser, julepynt og de ting, du ikke skal have ned på daglig basis. Skabene følger væggens højde og bredde og bliver på den måde fuldt integrerede. Desuden gav det mulighed for at lave en bred hylde ovenpå skabene, som giver plads til en lampe, planter og hygge i stuen på repos´en. Der er også blevet plads til en arbejdskrog for enden af bordet. Køkkenet er vist med hvide IKEA Veddinge låger på højskabene og mørke IKEA Tingsryd låger på underskabene. Det er med til at give kontrast i rummet og understøtter, at de høje skabe ikke bliver for tunge.

Kunden har brugt mig til at tegne et køkken, hvor familiens ønsker og behov er tilgodeset, og hvor funktionaliteten er optimeret maximalt. Om det ender med et køkken fra IKEA, Kvik eller et helt tredie sted er ikke så afgørende. Jeg har vist kunden, hvordan hun bedst udnytter pladsen, og fået afklaret udtrykket på køkkenet. Derudover kigger jeg på hele boligens udtryk og har sammenhængen med. Det kan tage uendeligt mange besøg hos køkkenproducenter og timelange overvejelser, før man selv når dertil, hvis man nogensinde gør det...

 

 

 

Magnus værelse

Med ganske få midler er Magnus værelse blevet hyggeligt og et sted, som han har lyst til at være. Møblerne er bevaret, men der er til gengæld leget med farver og tapet på væggene. Tapet fra Tapetforum (Arne Jakobsens Trapez) på den ene væg, og fine hylder med sorte hyldeknægte giver plads til de mange ringbind, som nu alle er hvide for at give ro til mønstret på tapetet.(Hylde Ekby Valter fra IKEA). På modsatte væg er der malet en dybblå farve, som giver en fin baggrund for sovesofaen og de koksgrå bogkasser (Valje fra IKEA). På gulvet hygger et lille tæppe foran sofaen. (Lohals fra IKEA)

Læs hvad Magnus mor siger om indretningen her: https://www.feelslikehome.dk/glade-kunder/

 

Art deco på badeværelset

Her er et forslag til et nyt badeværelse med Art Deco elementer i farvevalg, spejl, fliser og lamper. Kunden ønskede et badeværelse i tråd med resten af huset, hvor der er leget med mange sjove detaljer lånt fra Art Deco perioden. Skøn og inspirerende opgave at få lov at finde anderledes gulvbelægning, farver og accesories.

 

Multirum i kælder med bordtennis, biograf og bourgogne

Familien her ønskede at få en kælder med plads til vin, aftener med spil og storskærmsvideo og ikke mindst et træningsområde med maskiner og bordtennisbord.
Løsningen er at dele rummet op i zoner, der hver især har en defineret funktion, men som samtidigt spiller sammen og har kig til hinanden. Det opnås ved at lave en let væg med glas imellem de forskellige områder.
Der er desuden tænkt opbevaring ind under trappen i stedet for tunge skabe.
Stilen er "herreværelse" i nedlagt fabrik!
#herreværelse #kælderindretning #multirum

Optimering af pladsen i lille 2V københavnerlejlighed

Plads til masser af tøj og sko i en lillebitte københavnerlejlighed?

Ved at bygge sengen op i højden fik vi plads til masser af hyldeplads. Skabene under sengen er IKEAs IVAR skabe i ubehandlet fyr. Den stil er fortsat i den indbyggede skillevæg/garderobe, som er lavet i krydsfiner. Da loftshøjden er god, er pladsen over sengen også udnyttet til skabe.

Og så kommer der et genialt rum under sengen til strygebræt, støvsuger, spand og alle de ting, man ikke gider se på.

Et par rå industrielle sengelamper vil fuldende stilen.

Køkken med plads til flere kokke og gæster

Et nyt køkken i Virum er undervejs. Køkkenet er fra Kvik, hvid Manu med den nye lækre Touch Laminatplade, der minder om linoleum dog noget mere robust. Størrelsen er XXL, som betyder extra højde på modulerne og extra dybde på bordpladen. En genial måde at optimere sin plads på.

 

Sommerhuset er færdigt!

Sommeren 2016 kommer ikke til at gå over i historien for sit eminente vejr! Til gengæld var det sommeren, hvor vi kunne nyde resultatet af 1 års knokleri, spændende processer med indretning, valg af gulvfarve, fliser, træ på terrassen og detaljearbejde. Og huset bestod! 3 uger med familie og gæster, i regn og bagende sol. Det var skønt og fungerede lige præcis, som vi havde håbet.

Nu er der bare en masse dejlige efterårsture, vintre med ild i ovnen og et tæppe i alkoven og nye lange somre foran os.......

1 4 5 6 7 8