Feels Like Home

Private kunder

Se eksempler på indretningsprojekter i private hjem, opdatering af stilen i stuen, oprydning og organisering i entreen og på børneværelset og en masse flotte nye køkkener og badeværelser.

Rådyr-sikre sommerblomster

Et dejligt sommerferieprojekt: at lave blomsterkasser med fine sommerblomster, som kan overleve de natlige besøg af rådyrene, vinden og solen. Valget faldt på salvie, lavendel, sommerfugleblomster og en høj ranglet blomst, som sætter mikrosmå lilla blomster, og som er meget god til den kraftige vind på Odsherred - jeg har glemt navnet på den.. Planterne er sat i plastickasser fra IKEA med borede huller i bunden. Først er der et lag af lecanødder, derefter fiberdug for at forhindre at jorden siver ud, og øverst et godt lag plantemuld. Selve plantekassen er lavet af en facadeplade i Cembrit fibercement. Det kan holde til vind og vejr og ser dejligt rustikt ud.

Klassisk badeværelse version 2.0

Man kan renovere et badeværelse i en klassisk københavner-lejlighed på mange måder. Måske holde sig tæt på originalstilen og lave et badeværelse med klassiske fliser, armatur og indretning bare i en ny og lækker version Man kan også lave et hypermoderne bad som kontrast og for eksempel bruge bademøbler fra Montana i knaldgul eller rød og et vokset betongulv. Eller man kan lave en mellemting. Her er et eksempel på et ideforslag til et lille bad, som skulle opgrades fra krakeleret terrassogulv, badekar, ikke nok opbevaring, intet toilet og en kringlet rørføring til lækkert lille velværerum. Stilen er klassisk med et twist i form af en marokkansk gulvflise, væggen over flisekanten er dybblå (jeg vil beholde stilen med de klassiske hvide 15x15 fliser, men skifte dem ud med en nye) og bordplade og hylder i røget eg.

Køleskabet pakkes ind og fylder pludselig det halve..

Når køleskabet pakkes ind i et specialdesignet skab, så fylder det pludselig slet ikke så meget og kan ligefrem se fikst ud! Her er et fritstående stort køleskab i et hjørne af køkkenet blevet omgivet af dels skabe fra IKEAs METOD serie og dels hvidmalede MDF plader, der binder tingene sammen. Selve køleskabet har også fået en ramme af hvidmalede MDF plader for at få det til at gå i et med væggene.

Badet er færdigt!

Så blev badeværelset klar! Jeg er vild med den gamle laboratorievask og det lille skab, som min veninde fiskede op af en container til mig. De fritliggende vandrør er også en fin detalje. Men det vigtigste er, at rummet fungerer supergodt sin lille størrelse til trods.

Industrielt bad på vej

Verdens mindste badeværelse - eller tæt på! Det kommer alligevel til at indeholde bad, toilet, håndvask, stort spejl og skab til dims og dut. Håndklæder bliver der også plads til - bare vent og se...

Alkove med indbygget tv

En alkove der fungerer som gæsteseng, hyggeplads og tv-stue i et. Genialt hvis du ikke vil have at tv´et skal donimere stuen, hvis du vil skabe et rum i rummet og hvis du bare elsker at ligge og flyde til Netflix eller med en god bog.

Preteen og lillebror får privatliv

Sådan blev et stort fællesværelse til 2 små hyggelige rum, der både kan rumme en preteen pige med behov for plads til kreativitet og venindesnak. Og en kahytsagtig hule til hendes yngre bror, der gerne vil have plads til at læse/hygge og se tv.

Vinduer i skillevæggene, skydedøre og fleksible løsninger som speciallavet klapbord og en hems med plads til vennerne, gør det her til en optimal udnyttelse af rummet. En helt anden fordel er, at alle øvrige rum bevares og far beholder sit soveværelse og stue intakt.

 

Huset kalder ….

Selvom huset hele tiden kalder på os - "Kom nu og byg, byg, byg!" og det er svært at slippe, så går det langsommere nu..... Vi har  arbejdet med finnish og har sat lameller af douglasfyr på husets vinger. Det varer ikke længe før husets ydre er færdigt - pånær den skønne store terrasse, som vi lægger i efteråret.

Nyd lige sommeren kogt på glas og en usansynlig smuk buket direkte op af jorden sammensat af naturen selv.

Køkkenrevolution!

Se hvad der kan ske, når man river et 25 år gammelt køkken fra dengang buer var smarte ned, og erstatter det med en skarp model med lange lige linier og masser af god opbevaring. Og når man så går all in og også laver et funklende og flot betongulv, så er der dømt nyt årtusinde på køkkenfronten!

Køkkenet er et Multiform køkken.

Se familiens kommentarer til mine ideer og projektet på siden "Glade kunder".
 

1 5 6 7 8