Feels Like Home

Stue

Forvandling….

Denne kunde har været rigtigt modig! Hun har ikke været bange for at følge mit designoplæg, og hun har kastet sig ud i en kæmpe ombygning, hvor ikke én m2 er urørt! Vægge er væltet, rumfordelingen er ændret fuldkommen, rør og radioatorer er flyttet, der er leget med mørke farver og lækre materialer. Fliser er hevet af og nye er lagt. Resultatet er en superlækker og topmoderne lejlighed uden spildplads, med masser af personlighed og karakter. Kunden elsker at bo der, og du kan se, hvad hun siger om samarbejdet her. 

Køkkenet er et IKEA køkken med &Shuffl fronter i grøn linoleum og røget eg. Fliserne på væggen er fra File Under Pop - EDO Raw. Lampen over spisebordet er Franklin fra Menu.

Tapetet i soveværelset er vinyltapet i brun åleskindsmønster / Anguille fra Tapetforum.

Sengen på værelset (det tidligere køkken) er bygget af skuffer fra IKEA.

Fliser på bad og toilet er Stix fra Marokk. Forhandles bl.a af Focus Plus.

Gæstehus af genbrugsmaterialer

På grunden, hvor familien har bygget et nyt sommershus, ligger det gamle sommerhus og stritter med sit skæve tag og frønnede træbeklædning . Enten skulle det jævnes med jorden eller også skulle det sættes i stand og blive til familiens kombinerede værksted og gæstehus. Men kun ved brug af genbrugsmaterialer for at holde udgifterne nede. Heldigvis vandt gæstehuset! For se lige hvor hyggeligt det er blevet!

Væggene er en mosaik af brædder, der er kombineret, så de lige præcis dækker, vinduerne er sat i skillevæggen imellem værksted og gæsterum, og de er genbrugt fra den tidligere udestue, som sommerhuset havde. Brændeovnen var i huset. Der er brugt mange liter maling på vægge og gulv, og sengen med de 3 store opbevaringsskuffer er lavet af OSB plade med hjul fra IKEA.

Næste projekt er en terrasse, hvor man sidde og se aftensolen gå ned over engen.

Fra hus til 3V´er på Nørrebro

Fra hus til lejlighed. Hvordan får man plads til det hele og hvordan kommer det til at se ud?? Der er nok at tænke på, når man downsizer! Derfor fik denne kunde hjælp til at lave en plan for hele lejligheden, der samtidigt visualiserede, hvordan det hele kommer til at se ud. Opgaven var masser af opbevaringsplads, en lys og let fornemmelse og gerne et åbent køkken.

Jeg foreslog at sætte vinduer imellem køkken og spisestue, for at få lys på tværs af rummene og for netop at bevare noget væg til at lave opbevaring på. Det er nemlig ikke altid bare en løsning at vælte alle væggene... lys og lethed kan opnås på andre måder også. På denne måde fik kunden er lang skænk-agtig reol i spisestuen i samme moduler som i køkkenet, og det gav også rum til en arbejdsplads. Køkkenet bevares mere eller mindre intakt i sin opbygning bare meget lettere, uden overskabe og med kig til gæsterne med de fine vinduer i skillevæggen mod spisestuen.

Du kan se en visualisering af, hvordan det nye køkken kommer til at se ud her

Se her hvad kunden siger om indretningshjælpen, som i øvrigt foregik på langdistance, da kunden var bosiddende i Zambia!

Alkove med indbygget tv

En alkove der fungerer som gæsteseng, hyggeplads og tv-stue i et. Genialt hvis du ikke vil have at tv´et skal donimere stuen, hvis du vil skabe et rum i rummet og hvis du bare elsker at ligge og flyde til Netflix eller med en god bog.

1 2