Feels Like Home

Spisestue

Hullet i væggen gjorde hele forskellen

Et lille mørkt køkken er her blevet genfødt! Der er åbnet op mod spisestuen med et stort hul i væggen, karme er taget af for at gøre sammenhængen mellem gang, spisestue og køkken bedre. Og så er der tænkt opbevaring ind på nye steder. Bl.a er køleskabet nu bygget ind i et tidligere viktualierum, det giver mere bordplads og åbenhed. Desuden fortsætter bordpladen i køkkenet ud i spisestuen, hvor der er lavet en slags skænk med køkkenelementerne. God opbevaring til det, man ikke lige skal bruge hele tiden, og samtidig en fin plads til at anrette på.
Køkkenet er fra IKEA.

Du kan se, hvad den glade kunde skriver om projektet her.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for indretningshjælp til et rum, hvor funktionaliteten, farverne eller indretningen driller.

Københavnerkøkken med udfordringer

Her er et meget kringlet københavnerkøkken med de skæveste vinkler, rør der ikke må flyttes, mærkelig placering af køleskab foran bagdør og et noget nedslidt og outdatet udtryk.
Men når man vælter en væg og inddrager noget af gangen, laver en mere enkel opbygning af elementerne og tænker kreativt, når et rør bare ikke må flyttes, så er det muligt at få det hele spille sammen igen.
Køkkenet er fra IKEA.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for indretningshjælp til et rum, hvor funktionaliteten, farverne eller indretningen driller.

Få plads til det hele på 75m2

Det kan være en stor udfordring at nedskallere og flytte fra hus til en mindre lejlighed.
Der skal tænkes kreativt og alle m2 skal udnyttes uden, at det kommer til at virke klemt og mørkt.
Her er et rigtigt fint eksempel på, hvordan der både blev plads til et meget større køkken, spiseplads og en stor indbygget loungesofa, uden at letheden og lyset i stuen forsvandt.
I værelserne blev sengene bygget ind under de skrå vægge med ovenlysvinduer. 

Og man behøver altså ikke at være bange for at bruge farver i små rum!
Se det skønne blå/grønne køkken fra IKEA / &Shuffl. Det giver så meget karakter til rummet!

Står du selv med et flytteprojekt og har svært ved at få plads til alle dine ting og dig selv, så skriv til mig her,  så kan jeg hjælpe dig med ideer og forslag til, hvordan man kan vende m2´erne på hovedet! 

Før og efter: køkkenet fik karakter

 

Små forandringer kan skabe et helt nyt udtryk i et rum.

Se her hvordan en flot dyb grå farve på væg og køkkenø løfter køkkenet ud af en lidt fastkørt stil. Lamperne er skiftet ud med større og mere markante sorte lamper med læderstrop fra Nordlux, der samler spisegruppen. Der er kommet træ og natur ind i rummet, og ikke mindst billeder på væggene i stedet for vinsamlingen. Den nødvendige opbevaringsplads er kommet ned i højde, så man samtidig får den vindueskarm, der ikke er i rummet. Det er svært at undvære steder til at stille alle de hyggelige ting nemlig.

Har du brug for hjælp til at stramme et udtryk op? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Hvordan kommer det egentlig til at se ud??

Ombygning, ny vægfarve eller anderledes indretning? Det kan være så svært at forestille sig, hvordan det kommer til at se ud. Hvilken farve skal vi vælge? Vil den være for dominerende eller samle rummet? Virker køkkenet større eller mindre, hvis vi flytter om på funktionerne? Kan vi få opbevaring nok i det nye hus?

Ved hjælp af en 3D tegning kan selv små rum blive lettere at overskue. Det giver både den rumlige fornemmelse og en ide om, hvordan rummet vil fungere efter en ombygning eller ny indretning. Det gør mange beslutninger meget nemmere og hindrer helt sikkert fejlbeslutninger!

Og der er mange andre niveauer af indretningshjælp: stregtegninger, opstalter til håndværkere eller en mappe med konkrete forslag til nye møbler, lamper eller accessories og henvisninger til forhandlere.

Tænk indretningshjælp og 3D visualisering ind, når du overvejer at lave på dit hjem - det er et rigtigt godt redskab, når du skal tage store beslutninger.

Har du brug for hjælp til se sammenhængen? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Ideer til en ny spisestue og hyggeplads i køkken

Her er et uddrag af en designoplæg til en glad kunde, der flytter i helt nye rammer, hvor ingen af de gamle møbler passer ind.

Kodeordene for både spisestuen og den lille barplads i køkkenet er stramme linier, lethed, enkelhed men alligevel rart og hyggeligt. 

De viste møbler/lamper er fra Menu/Afterroom, Handvärk, Søborgstolen, Louis Poulsen, We Do Wood

Har du brug for hjælp til at finde sammenhængen? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.