Glasvæg i entre

Få et extra rum med en glasvæg!
I denne dejlige lejlighed på Christianshavn går man fra hoveddøren direkte ind i stuen.
Det gør man faktisk i mange nyistandsatte lejligheder, hvor entre, opbevaring og afskærmning ikke er prioriteret højt. Derfor kan det være en rigtigt god ide at lave en let og åben afskærmning og få et extra rum med en glasvæg.
Det giver en væg at indrette op ad og kreerer et hyggeligt hjørne. Det giver også mulighed for opbevaring på bagsiden. I dette tilfælde var opbevaring ikke et behov, men væggen giver en dejlig hyggekrog.
Desuden er døren til det tilstødende rum "blændet" med en glasvæg. Bag glasvæggen er der en skydedør, så man kan lukke af. Men til dagligt er der åbent, og det giver lys på tværs af lejligheden uden at se rodet ud.
Bemærk den lille fine løsning med planter i vinduet ved trappen 🙂 Det camouflerer en kedelig udsigt og giver noget dejligt grønt at se på i stedet.
Væggen er bygget af dygtige jernogglas og min yndlingssnedker, Angus fra anguswoodwork.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for hjælp til at optimere din indretning.

Få et extra rum med en glasvæg

Comments are closed.