En helt ny entre! Ny farve på væggen, bedre udnyttelse af lille indhak i væg, og fremfor alt ny belysning! Der skal ikke så meget til at give nyt liv til en entre.
Farven på væggen er Jotun Lady Pure Color glans 5 i farven "Sheer Grey" fra 2019 farvekortet. Lamperne er fra Nordlux. De er egentlig lavet som udebelysning, men kan sagtens bruges indenfor. Vi valgte dem, fordi de ikke fylder så meget ud i rummet i gangbanen, de giver masser af godt lys med en stor belysningsflade, og de ser funky ud!
Det lille indhak var hos den tidligere ejer brugt til opbevaring af jakker. Nu er der sat hylder i birkefiner i, som giver plads til 18 par sko og en måge! Vild luksus at have gulvet fri for sko.
Metalhylderne på væggen er fra Anne Linde. Tæppet på gulvet er Lohals fra IKEA.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for hjælp til et rum, hvor funktionaliteten eller indretningen driller.

Comments are closed.