Fra hus til lejlighed. Hvordan får man plads til det hele og hvordan kommer det til at se ud?? Der er nok at tænke på, når man downsizer! Derfor fik denne kunde hjælp til at lave en plan for hele lejligheden, der samtidigt visualiserede, hvordan det hele kommer til at se ud. Opgaven var masser af opbevaringsplads, en lys og let fornemmelse og gerne et åbent køkken.

Jeg foreslog at sætte vinduer imellem køkken og spisestue, for at få lys på tværs af rummene og for netop at bevare noget væg til at lave opbevaring på. Det er nemlig ikke altid bare en løsning at vælte alle væggene... lys og lethed kan opnås på andre måder også. På denne måde fik kunden er lang skænk-agtig reol i spisestuen i samme moduler som i køkkenet, og det gav også rum til en arbejdsplads. Køkkenet bevares mere eller mindre intakt i sin opbygning bare meget lettere, uden overskabe og med kig til gæsterne med de fine vinduer i skillevæggen mod spisestuen.

Du kan se en visualisering af, hvordan det nye køkken kommer til at se ud her

Se her hvad kunden siger om indretningshjælpen, som i øvrigt foregik på langdistance, da kunden var bosiddende i Zambia!

Comments are closed.