Individualitet, farver, natur og mønstre i alt fra papirvarer til gulvbelægning. Tendenserne næste år siger, at vi skal eksperimentere med farvesammensætninger, lege med mønstre, og vi skal bruge naturen endnu mere i vores indretning f.eks som kunst på væggene med indrammede mosplader eller et stykke strandeng presset og gemt til vinteren i en gigantisk ramme. Der er i det hele taget ingen regler, der strammer ifølge deltagerne på North Modern messen i Bella Centret.

Giv den gas med grafiske mønstre på alt fra kontorstole til trægulvet i stuen. Egegulvet fra Junckers i nyt fint hexagonalt mønster er en værdig konkurrent til sildebensparketten! De stribede kontorstole er fra Engelbrechts.

De afsindigt flotte papirblomster er lavet af Marianne Eriksen Scott-Hansen. Mos i ramme er lavet af 2rethink. Strandeng i ramme af spanske Pio og Hilden Diaz
Skønne farver fra One Collection (Finn Juhl), Fredericia Furniture og Baux Akustik
Smukke, lysende stjerner og papir fra Bungalow Denmark.
Twist af materialer af Sisse Lee fra Designskolen, HagedornHagen x Royal Copenhagen og North Modern.

Comments are closed.