Indretning på langdistance

Det er faktisk muligt at lave en indretning, der rammer plet uden nogensinde at have mødt kunden! Det kræver, at forarbejdet er extra grundigt, at der ligger målfaste plantegninger, og at kunden har tænkt over, hvad det er, de gerne vil opnå med den nye indretning, hvad de ikke kan lide, og hvad de synes er fedt. Jeg lytter extra grundigt og sender måske stileeksempler for at se, om vi er på rette vej.
Læs her hvad Ruth Andersen fra Mors skriver om vores samarbejde - og se et indretningsprojekterne her

"I 2004 flyttede vi ind i vores arkitekttegnede hus. Siden har vi egentlig ikke rigtig gjort noget med indretningen. Så da sønnen ikke længere er barn, men blevet teenager, skulle der gøres noget, for at indrette værelser til ham, hvor man kan hygge sig med PlayStation og computerspil, men hvor der også er plads til vennerne. Vi ønskede os rum, der gerne måtte være lidt rå/cool og smart men også rart.
Indretningstips til teenagerum er der masser af på nettet, men samtidig virker det meget uoverskueligt. Jeg fandt frem til indretningsarkitekten Lone Palshøj og kontaktede hende med en kort beskrivelse af vores ønsker. Hun ville gerne tage denne udfordring, så vores søn beskrev nogle få ønsker til stil og farver og lidt omkring sig selv. Vi fremsendte mål tegninger per mail, hvorefter vi modtog et tilbud, som vi takkede ja til.
Kort tid herefter modtog vi de mest fantastiske og kreative forslag, som passede netop til de beskrevne ønsker og mange særdeles gode overraskelser, som vi aldrig selv kunne have fundet på (håndboldmål ramme).
Oplægget var meget præcist beskrevet og dokumenteret med 3D tegninger og lige til at gå til. Desuden var der link til, hvor de foreslåede møbler, tæpper, puder, lamper, spejle etc. Kunne købes.
Vi valgte at følge forslaget slavisk, for det var helt igennem perfekt.
Vi har således fået to tidssvarende teenagerum, der er 100% moderne og en meget stolt teenagedreng. Desuden har vi helt undgået fejlindkøb.
Korrespondancen mellem os og indretningskonsulenten er foregået per mail og det har været meget nemt, ærligt, sjovt og ukompliceret. Spørgsmål og ændringsforslag blev besvaret særdeles hurtigt.
Derfor fortsatte vi også samarbejdet til de øvrige rum.
Lone har formået at holde vores egen stil og kommet med gode idéer til at vise, hvem vi er. I forlængelse af det personlige, har vi også fået bud på noget humoristisk (Batman plakat på WC), som også siger noget om, hvem vi er.
Så vi kan kun give de allerbedste anbefalinger."

Skriv til mig her,  så kan jeg hjælpe dig med ideer og forslag til, hvordan du kan komme til at føle dig mere hjemme i dit hjem, uanset hvor du bor!

Efterårsbolig - tillæg til Jyllands Posten søndag 16/9 - 2018

Comments are closed.