En udfordring i nye eller nyrenoverede lejligheder/rækkehuse kan være, at man nogle gange sparer en entre væk.. det giver mange problemer med sko, jakker, tasker og alt det gear, man ikke gider at have udsyn til fra stuen. Så nogle gange er løsningen simpelthen at bygge et rum i rummet som her. Skillevæggen blev lavet tilpas tyk til, at den fungerer som et møbel, så der blev plads til sko på den ene side og bøger på den anden side. Og så giver glasdelen en lethed, men også en karakter til rumdeleren, som gør den til et spændende element i indretningen.

En anden ting, der ofte er overset, er opbevaring. Derfor blev der i denne lejlighed bygget en reol, som går fra gulv til loft. Nederst i reolen er det en udvidelse af køkkenets kapacitet med lukkede rum og øverst giver de åbne rum en spændende endevæg i stuen. Højden understreger den pompøse loftshøjde i lejligheden.

Kunden fik eksakte tegninger af, hvordan entreen ville opleves, når man trådte ind, og hvordan de specialbyggede møbler ville give rum til alle deres bøger og ting. Desuden havde jeg medtaget kundens egne møbler, så de kunne se, hvordan de ville passe i rummet.

Skriv til mig her,  hvis du har et rum, der trænger til at blive optimeret.

Comments are closed.