På grunden, hvor familien har bygget et nyt sommershus, ligger det gamle sommerhus og stritter med sit skæve tag og frønnede træbeklædning . Enten skulle det jævnes med jorden eller også skulle det sættes i stand og blive til familiens kombinerede værksted og gæstehus. Men kun ved brug af genbrugsmaterialer for at holde udgifterne nede. Heldigvis vandt gæstehuset! For se lige hvor hyggeligt det er blevet!

Væggene er en mosaik af brædder, der er kombineret, så de lige præcis dækker, vinduerne er sat i skillevæggen imellem værksted og gæsterum, og de er genbrugt fra den tidligere udestue, som sommerhuset havde. Brændeovnen var i huset. Der er brugt mange liter maling på vægge og gulv, og sengen med de 3 store opbevaringsskuffer er lavet af OSB plade med hjul fra IKEA.

Næste projekt er en terrasse, hvor man sidde og se aftensolen gå ned over engen.