Feels Like Home

Kontor

Nyt køkken – ny indretning – ny stil!

Når man skal lave et nyt køkken, skal man nogle gange gentænke et rum fuldkommen. Det kan være, at rummets dimensioner lægger op til en helt anden indretning end den eksisterende, eller måske har dine behov ændret sig.
Her er der gået grundigt til værks: det gamle køkken, som kun brugte havldelen af rummet er fjernet, der er tænkt og tegnet og bygget modeller undervejs. Resultatet blev at lave en stor ø midt i rummet bestående af 10 skabs/skuffemoduler, som sidder i en ramme. Det giver en masse god bordplads og opbevaring, og det er rart at kunne stå både ved siden af og overfor hinanden, når man laver mad.
Gulvet blev taget op, så der kunne føres vand og el under gulvet, og et teknikhjørne med køl, opvask og ovn, blev etableret i en eksisterende indhak.
Trappen til hemsen er "skåret" ind i væggen og æder nu lidt af et bagved-liggende skab istedet for at fylde en masse ud i rummet.
Køkkenet er fra VIPP, Anguswood.dk har bygget bord og reol i eg.

Her under kan du se før og efterbilleder:

Skriv til mig her,  hvis du har et rum, der trænger til at blive optimeret.

Optimering af plads og udtryk i teknisk “hule”

Dette rum krævede en hel speciel indretningsindsats. Dels er rummet en teknisk hule med masser af computere, metre, kabling og ikke mindst nogle helt særlige behov: Der må ikke komme noget forstyrrende lys ind, der må ikke komme refleksioner i skærme fra lamper, og akustikken skal helst være blød og rar.
Derudover skal de 4 teknikere kunne arbejde sammen og alle have et godt kig til den store skærm på bagvæggen, men også kunne sidde uforstyrret hver for sig.
Løsningen blev at tænke rummet i 2 niveauer, hvor alle 4 teknikere vender i samme retning. I stedet for at alle sidder ved hver sin væg og dermed efterlader kostbare m2 i midten af rummet, så bruger vi nu hele rummet, og selvom bordene blev en smule mindre, så oplever hver tekniker faktisk at have fået mere plads.
Akustikken er bedret ved hjælp af tykke velourgardiner (som normalt er trukket for), som dæmper lyden og samtidig slukker for solen, en væg med træpaneler og ikke mindst et sisaltæppe på gulvet.
Niveauforskellen er understreget af en rumdeler - en lang reol fra Hay, som samtidig løser alle opbevaringproblemer.

Her under kan du se før og efterbilleder:

Skriv til mig her,  hvis du har et rum, der trænger til at blive optimeret.

Nyt sommerhus – hvordan skal det indrettes?

Drømmer du om at købe et sommerhus, som kan blive din sommeroase, eller har du måske allerede et dejligt sted, som bare trænger til en opdatering?
Mange køber sommerhus møbleret, og det kan være en fin måde at starte på. Men der skal ikke nødvendigvis så meget til for, at stedet kan blive dit og afspejle din stil i stedet for den forrige ejers.
Jeg kan hjælpe dig med at finde din afslappede sommerhusstil, de rigtige møbler til grillaftener og dovne eftermiddage på terrassen. Møbler der kan give extra overnatningsmuligheder, når I er mange og pladsbesparende opbevaringsløsninger.

Skriv til mig her,  hvis du vil blive klar til sommerhuslivet!

Orden på kontoret

Selvom man er så heldig at have et kontor derhjemme, så kan det alligevel tit blive et sted, der giver udfordringer. Fordi ofte skal kontoret rumme mere end bare en computer og et par mapper.. Se her hvordan en lille hjemmearbejdsplads fik ro og system i sagerne, og samtidig blev der masser af skabsplads til fjernlager med servietter, vaser, rengøringsting og hvad der ellers er behov for i en husholdning.
Se den lækre detalje med bordpladen, der vokser ind i skabet og giver plads til små skjulte hylder. Det giver en hyggelig arbejdsplads og alligevel følelsen af ro og orden.

Skriv til mig her,  hvis du gerne vil have plads til det hele!

Kedelig væg – ikke mere!

En stor væg hvor der ikke rigtig er plads til at gøre så meget på grund af en smal gangbane. Se hvordan den alligevel kom til at give en helt masse til rummet med en skøn farve og en lille detalje med den smalle billedhylde malet i samme farve.
Farven er Jotun Lady Pure i farven Senses 2024 fra farvekortet 2019. Endnu en lækker, fed, mat og skøn maling at male med. Den dækker allerede efter 2 gange og farverne er meget tro mod farvekortet.
Hylderne er Moslanda fra IKEA malet med samme matte vægmaling, så de går i et med væggen.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for hjælp til et rum, hvor funktionaliteten, farverne eller indretningen driller.