Feels Like Home

spiseplads

Hullet i væggen gjorde hele forskellen

Et lille mørkt køkken er her blevet genfødt! Der er åbnet op mod spisestuen med et stort hul i væggen, karme er taget af for at gøre sammenhængen mellem gang, spisestue og køkken bedre. Og så er der tænkt opbevaring ind på nye steder. Bl.a er køleskabet nu bygget ind i et tidligere viktualierum, det giver mere bordplads og åbenhed. Desuden fortsætter bordpladen i køkkenet ud i spisestuen, hvor der er lavet en slags skænk med køkkenelementerne. God opbevaring til det, man ikke lige skal bruge hele tiden, og samtidig en fin plads til at anrette på.
Køkkenet er fra IKEA.

Du kan se, hvad den glade kunde skriver om projektet her.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for indretningshjælp til et rum, hvor funktionaliteten, farverne eller indretningen driller.

Københavnerkøkken med udfordringer

Her er et meget kringlet københavnerkøkken med de skæveste vinkler, rør der ikke må flyttes, mærkelig placering af køleskab foran bagdør og et noget nedslidt og outdatet udtryk.
Men når man vælter en væg og inddrager noget af gangen, laver en mere enkel opbygning af elementerne og tænker kreativt, når et rør bare ikke må flyttes, så er det muligt at få det hele spille sammen igen.
Køkkenet er fra IKEA.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for indretningshjælp til et rum, hvor funktionaliteten, farverne eller indretningen driller.