Feels Like Home

spisestue

Mangler du en entre? Så byg en!

En udfordring i nye eller nyrenoverede lejligheder/rækkehuse kan være, at man nogle gange sparer en entre væk.. det giver mange problemer med sko, jakker, tasker og alt det gear, man ikke gider at have udsyn til fra stuen. Så nogle gange er løsningen simpelthen at bygge et rum i rummet som her. Skillevæggen blev lavet tilpas tyk til, at den fungerer som et møbel, så der blev plads til sko på den ene side og bøger på den anden side. Og så giver glasdelen en lethed, men også en karakter til rumdeleren, som gør den til et spændende element i indretningen.

En anden ting, der ofte er overset, er opbevaring. Derfor blev der i denne lejlighed bygget en reol, som går fra gulv til loft. Nederst i reolen er det en udvidelse af køkkenets kapacitet med lukkede rum og øverst giver de åbne rum en spændende endevæg i stuen. Højden understreger den pompøse loftshøjde i lejligheden.

Kunden fik eksakte tegninger af, hvordan entreen ville opleves, når man trådte ind, og hvordan de specialbyggede møbler ville give rum til alle deres bøger og ting. Desuden havde jeg medtaget kundens egne møbler, så de kunne se, hvordan de ville passe i rummet.

Skriv til mig her,  hvis du har et rum, der trænger til at blive optimeret.

Lille stue blev større

Denne kunde er flyttet fra hus til en noget mindre lejlighed. De havde lyst til en frisk start, og havde derfor skilt sig af med de fleste af møblerne fra huset.
Lejligheden består, udover et par værelser, af en kombineret stue/køkken/alrum, som stadig gerne skal kunne rumme, når familien samles og der er gæster.
Derfor er kunsten at få møbler ind, der rummer uden at fylde for meget, som giver en oplevelse af bredde/dybde eller rummelighed, eller fleksible møbler som det lille runde spisebord, der kan udvides med plader til 8-10 gæster.
Den smalle reol på væggen i hele væggens bredde understreger rummets bredde. Den er malet i samme farve som væggen, hvilket gør den let og meget lidt dominerende. Familien havde ikke behov for megen reolplads, men i nyere byggeri er der ofte ingen vindueskarme, så det er rart at tænke andre muligheder ind i rum til at stille ting på.
Lys i hjørnerne af et rum giver også en større rumfornemmelse.
Og så giver et stort tæppe, hvor vi bruger lidt af gangbanen imellem stue og køkken, oplevelsen af, at stueafdelingen er større, end den egentligt er.
Små tricks, der gør, at kunden har oplevelsen af, at deres nye stue er større end den i huset 🙂
Se også hvordan man kan camouflere et stort TV ved at hænge billeder omkring TV´et. At kunden her så gik skridtet videre og købte et Frame TV fra Samsung, som viser et selvvalgt maleri, når TV`et er slukket, gør det bare endnu mere overbevisende.
Dette er samtidig et herligt eksempel på, at kunden har fulgt mine ideer næsten 1:1 🙂

Skriv til mig her,  hvis du har et rum, der trænger til at blive optimeret.

Indtag rummet!

At indtage et rum, er noget jeg tit opfordrer mine kunder til! Det kan faktisk være lidt angstprovokerende og svært at fylde et nyt, stort rum ud, så det virker rart og naturligt.
Derfor ender mange møbler ude langs kanten af rummet og efterlader et dansegulv, som kan være skønt, men som ikke bruges så ofte trods alt..
Et stort rum kan fungere rigtigt godt med tungere møbler og farver, som kan være med til at give en balance.
Se her et fint eksempel på, hvordan den mørke væg samlede rummet, og hvordan det pludselig blev et sted, man har lyst til at sidde.

Skriv til mig her,  hvis du har et rum, der trænger til at blive optimeret.

Før og efter: køkkenet fik karakter

 

Små forandringer kan skabe et helt nyt udtryk i et rum.

Se her hvordan en flot dyb grå farve på væg og køkkenø løfter køkkenet ud af en lidt fastkørt stil. Lamperne er skiftet ud med større og mere markante sorte lamper med læderstrop fra Nordlux, der samler spisegruppen. Der er kommet træ og natur ind i rummet, og ikke mindst billeder på væggene i stedet for vinsamlingen. Den nødvendige opbevaringsplads er kommet ned i højde, så man samtidig får den vindueskarm, der ikke er i rummet. Det er svært at undvære steder til at stille alle de hyggelige ting nemlig.

Har du brug for hjælp til at stramme et udtryk op? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Hvordan kommer det egentlig til at se ud??

Ombygning, ny vægfarve eller anderledes indretning? Det kan være så svært at forestille sig, hvordan det kommer til at se ud. Hvilken farve skal vi vælge? Vil den være for dominerende eller samle rummet? Virker køkkenet større eller mindre, hvis vi flytter om på funktionerne? Kan vi få opbevaring nok i det nye hus?

Ved hjælp af en 3D tegning kan selv små rum blive lettere at overskue. Det giver både den rumlige fornemmelse og en ide om, hvordan rummet vil fungere efter en ombygning eller ny indretning. Det gør mange beslutninger meget nemmere og hindrer helt sikkert fejlbeslutninger!

Og der er mange andre niveauer af indretningshjælp: stregtegninger, opstalter til håndværkere eller en mappe med konkrete forslag til nye møbler, lamper eller accessories og henvisninger til forhandlere.

Tænk indretningshjælp og 3D visualisering ind, når du overvejer at lave på dit hjem - det er et rigtigt godt redskab, når du skal tage store beslutninger.

Har du brug for hjælp til se sammenhængen? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Ideer til en ny spisestue og hyggeplads i køkken

Her er et uddrag af en designoplæg til en glad kunde, der flytter i helt nye rammer, hvor ingen af de gamle møbler passer ind.

Kodeordene for både spisestuen og den lille barplads i køkkenet er stramme linier, lethed, enkelhed men alligevel rart og hyggeligt. 

De viste møbler/lamper er fra Menu/Afterroom, Handvärk, Søborgstolen, Louis Poulsen, We Do Wood

Har du brug for hjælp til at finde sammenhængen? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.