Feels Like Home

uderum

Indretning af dine uderum

Indretning af dine uderum

Indretning af dine uderum.
Vores uderum er ofte, det første man ser, når man ankommer til et hus. Både som gæst og for dig, der bruger det dagligt.
Og det, du møder udenfor, giver ofte en forventning om det, der venter dig indenfor.
Er der rod og kedeligt her, gælder det sikkert også indenfor... hvilket tit jo slet ikke er tilfældet!
Derfor er det ikke uvigtigt, hvordan dine indgangsområder og uderum tager sig ud.
Flyder det med cykler og rod, eller er det bare et sted, som du har glemt at give lidt kærlighed?

Her er en kunde, som var ked af sin lidt triste indgang til huset, og som derfor bad om hjælp til indretning af sit uderum. En indgang, som faktisk er en stor solbadet plet foran huset, som bare kaldte på at blive udnyttet til et skønt rum.
Men det kan være svært at angribe de store rum, for hvordan bliver de hyggelige?
Her har jeg indrettet den store kvadratiske gård foran huset, som jeg ville indrette en stue - med flere små rum og afdelinger, der hver især kan noget særligt.
Der er en solkrog lige udenfor køkkenet til morgenmaden.
Der er bygget en pergola, hvor planter skal slynge sig og give en mere privat og skyggefuld plads.
Og så er pladsen opdelt med krukker og et træ plantet lige i midten.
Det gør det mere spændende, at man skal sno sig og ikke bare gå lige tværs over fliserne.

Skriv til mig her,  hvis du har brug for hjælp til indretning af dine uderum.

Indretning af dine uderum
Indretning af dine uderum
Indretning af dine uderum

Nyt sommerhus med havudsigt til under 1 million

"Peter Bigum og Lone Palshøj glemmer aldrig den dag i slutningen af november 2015, hvor stormen Gorm blev til en orkan, lige før den ramte den yderste spids af Nordvestsjælland. For netop her ved kysten knejsede deres ny- og selvbyggede sommerhus med det gigantiske vindues­parti ud mod Sejerø Bugt.

På et tidspunkt ruskede og trak orkanen så kraftigt i huset, at Peter frygtede, at det ville blæse væk sammen med ”vindstød af orkanstyrke”, som meteorologerne ynder at kalde det.

Men ingeniøren, der havde regnet på Peters konstruktioner, havde heldigvis styr på sagerne. Han havde tegnet og konstrueret det hele, så huset kunne holde til det mest ekstreme danske vejr og vind. 

Det er knap tre år siden, at Peter Bigum og Lone Palshøj opdagede, at sommerhusgrunden var til salg. Her på en vidunderlig plet midt mellem Sejerø Bugt på den ene side og Kattegat på den anden side lå grunden med et gammelt, faldefærdigt hus. Her ville de gerne udleve drømmen og bygge deres eget sommerhus, og efter en budrunde blev grund og hus deres."

Sådan lyder starten på en fin artikel i Bolius, skrevet af journalist Niels Nørgaard og fotograferet af Andreas Mikkel Hansen. Her kan du læse mere om vores selvbyggede sommerhus: Bolius artikel om vores sommerhus

Står du selv med et sommerhusprojekt og har svært ved at ramme din egen sommerhusstil, så skriv til mig her,  så kan jeg hjælpe dig med ideer og forslag til, hvordan dit sommerhus bliver din bedste oase.

Indret rum i haven og på terrassen

Familien her har en skøn stor terrasse, men det kan være svært at gøre det hyggeligt, når der er meget plads. Derfor foreslog jeg kunden at dele terrassen op i mindre grupper med hver deres funktion - spiseafdeling, loungeområde, grill- og solbadningsområde. Det gør terrasserummet mere overskueligt og rart at være i. Opdelingen er lavet med mobile plantekasser.
Desuden blev der plads til en skøn bålplads i et lidt glemt hjørne af haven 🙂

Har du også lyst til at bruge din terrasse mere? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Flyt ud!

Tjek lige denne her terrasse! Familien har fået et nyt rum, hvor de tilbringer hele sommeren.
Terrassen samler hele området foran huset. Der er taget hensyn til eksisterende planter og overdække, som er tegnet med ind og integreret i den nye løsning. Det er med til at få terrassen til at se ud som om, den altid har været der.
Desuden er der beskåret og fældet en del store træer, så der er blevet åbent og solbeskinnet. Trappen er forlænget i hele - den nye og større - dørs bredde, det giver plads og lyst til en kaffepause 🙂
Havens rum er en udvidelse af huset, og man kan med fordel tænke dem ind i sin indretning - halvdelen af året kigger vi ud på dem, og resten af året skulle vi gerne være der og nyde aftensolen, ryggen mod en varm mur eller solbadning og grill. 
Se før- og efterbilleder herunder.

Her kan du læse, hvad kunden siger om min indretningshjælp.

Har du også lyst til at bruge din have mere? Skriv til mig her så jeg kontakter dig.

Længsel efter uderummene….

Foråret er her - selv på en regnvejrsdag er det lysere, fuglene synger lidt højere, og man længes efter de sprøde stunder med kaffe og sol op ad en varm væg.

Her er en terrasse, som har skabt et nyt rum i haven - ikke at der egentlig manglede terrasse m2 - men hver terrasse kan noget særligt: udsigt, læ, skygge... man skal ikke gå ned på de gode steder at nyde forårssolen, grille, læse en bog eller sidde og filosofere. Slet ikke i Danmark, hvor hvert et solstrejf bliver slugt råt, og lagret til dage som denne regnvejrsdag.

Mangler du et sted at tanke solen op? Kontakt mig her og jeg kan hjælpe dig med at tegne dit nye uderum.